Referencer
Hos Scandinavian Staffing er vi glade for ethvert succesfuldt samarbejde. Vi er stolte af vores kundeliste og glade for at have assisteret med rekruttering og formidling af freelancekonsulenter til store og små virksomheder i Danmark. Vi er også taknemmelige for den store tillid kandidater og konsulenter har vist os gennem årene, hvilket har resulteret i jobs og projekter til alles glæde.
Her kan du læse, hvad kunderne og kandidaterne siger om Scandinavian Staffing:
“Vi har været særdeles godt tilfreds”
Vi har gennem flere år brugt Scandinavian Staffing, både til rekruttering af faste medarbejdere og freelance konsulenter. Vi har altid været særdeles godt tilfreds med Scandinavian Staffings ydelser. Der er kort reaktionstid i hastesituationer, og kvaliteten af den gennemførte research og præsentationsmateriale på samtlige kandidater har altid været helt i top.
Vi giver Scandinavian Staffing vores allerbedste anbefaling.
Dennis Klindrup – Afdelingschef, Logica Danmark
“En aftale er en aftale”
Siden 2001 har jeg været fast kunde hos Lone Hilming, Scandinavian Staffing. Først som udviklingschef hos TeleBilling og senere som udviklingschef hos Semler IT.
Jeg har fået en meget professionel og kompetent behandling, og jeg har oplevet en meget høj grad af konsekvens. En aftale er en aftale og der har altid været helt rene linier med hvad man kan og hvad man ikke kan. Det er ekstremt vigtigt fordi vi har med mennesker at gøre, og fordi det på mange måder er en lille verden vi lever i. Derfor er det nødvendigt med samarbejdspartnere man kan stole på.
I min nuværende rolle som IT projektleder hos Nordisk Film, har Lone Hilming ligeledes fundet kvalificerede kandidater i en tid, hvor det er sværere end nogensinde tidligere. Det er ganske flot!
Henrik Svendsen – IT-projektleder
“Meget tilfreds med den professionelle vejledning”
Jeg skal give mine bedste anbefalinger til Scandinavian Staffing som har skaffet mig min nuværende stilling. Som klient var jeg måske ikke den allerletteste at placere, for selvom jeg var interesseret i at prøve nye udfordringer, var jeg egentlig ganske tilfreds med min tidligere beskæftigelse. Igennem flere personlige samtaler og opfølgende dialog omkring mulige stillinger, fandt vi i fællesskab frem til essensen af mine ønsker til en ny arbejdsplads og jobindhold.
At være jobsøgende og på udkik efter nye udfordringer, kan være en langsommelig og tidskrævende proces. Med Scandinavian Staffing har jeg trygt kunne overlade denne del til dem.
Jeg har været meget tilfreds med den professionelle vejledning jeg har fået igennem hele forløbet, fra udformning af ønsker – over identifikation af egne kvalifikationer – til de reelle stillingsmuligheder, jeg er blevet stillet over for.
Forretningskonsulent MBS– rekrutteret til medievirksomhed
“Et professionelt og engageret forløb”
Jeg har benyttet mig af tilbuddet om et rekrutteringsforløb via Scandinavian Staffing.
Min oplevelse var et professionelt og engageret forløb, hvor der blev brugt tid på at lære mig at kende, mine evner, samt mine ønsker til et nyt arbejde.
Forløbet for mig varede et par måneder og forløb i god tone og inspirerende omgivelser. Scandinavian Staffing og jeg krydsede veje, i en periode hvor jeg ønskede at skifte karriereforløb. Jeg var lidt usikker og mine mål var ikke veldefinerede, men en vedholdende indsats fra Lone Hilming fik mig placeret i det job, som gav mig de udfordringer, jeg søgte og jobbet blev det næste rigtige skridt i min karriere.
Teamchef – rekrutteret til konsulenthus
“Altid en god sparringspartner”
Kære Lone. Tak fordi du altid er en god sparringspartner – jeg synes det er dejligt at kende dig.
Leif Grünau – Axaptakonsulent